SÅ ER DET SOMMER!!!!
Pigerne og jeg brugte i dag lidt krudt på at finde nogle flotte klaser af hyldeblomst, men det er liiiige ved at være for sent, for mange af blomsterne er ved at være omdannet til små nye bær...
20 hyldeblomstklaser uden stilke
25 g. Melatin citronsyre
3 økologiske (ikke sprøjtede) citroner i skiver
500 g. rørsukker
1 l. kogende vand
1 tsk. flydende atamon
Det hele blandes og overhældes med det kogende vand. Stilles køligt med tætsluttende låg 2-3 dage, hvorefter saften sies og hældes på rene atamonskyllede flasker. HUSK at røre i saften flere gange dagligt!!!
Saften kan fortyndes med vand efter behag, og jeg må indrømme, at der er intet så sommerligt og dejligt som en smule saft, blandet med en kølig sød hvidvin - allerhelst en let mousserende Moscato D`asti!!! MUMS!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar