Mums, endelig fandt jeg en super god opskrift på gode gammeldags sprøde hindbærsnitter, som jeg husker dem fra min barndom.
Opskriften kommer her:
Kage til 10 pers. 10 store eller 20 mindre (som her på billedet)
Ingredienser:
200 g. usaltet smør
350 g. hvedemel
150 g. flormelis
1 spsk. vaniljesukker
1 æg
Glasur:
200 g. flormelis
2 spsk vand
Fyld:
1½ dl god hindbærmarmelade
Krymmel
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt flormelis og vaniljesukker og saml hurtig dejen med ægget. Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. en time.
Del dejen i to portioner. Rul hver portion ud til en firkant (ca. 20 x 30 cm). Del igen dejen på langs, og bag de fire dejplader på plader med bagepapir, til de er gyldne. Bages ca. 20-25 min. ved 175 grader. Lad kagerne køle helt af på en kagerist.
Rør glasuren sammen. Smør marmeladepå to af kagerne og glasuren på de andre to. Læg dem sammen med glasuren opad. Skær kagerne i 5-6 cm. hindbærsnitter.
GOD FORNØJELSE!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar